YUPEX er en af landets største opkøbere og eksportører af brugte personbiler og varevogne til udlandet. Vi arbejder også med import og afgiftsberegninger til leasing.
Siden 1993, hvor koncernen blev stiftet, har YUPEX opkøbt brugte køretøjer fra bilforhandlere, leasingselskaber og private i Danmark og solgt dem videre til eksport - primært til lande i Europa, det tidligere Sovjet, Mellemøsten og Afrika, hvor der er stor efterspørgsel på brugte biler. Dette er der flere årsager til, men primært skyldes det, at der er for få brugte biler til salg lokalt.
De danske biler er populære fordi vi i Danmark passer godt på vores biler. Det er blandt andet vores gode veje, det at vi ingen bjerge har, samtidig med at mange biler har servicekontrakter og i øvrigt er godt vedligeholdt da bilerne er dyre for brugerne.
De mange år i branchen betyder, at YUPEX har gode og tætte relationer til både danske sælgere og udenlandske opkøbere. Det har altid været målet at have langvarige relationer, baseret på tillid og forståelse, snarere end hurtig profit og at prøve at sikre os, at alle handler ender som en god oplevelse for begge parter.
YUPEX sælger næsten udelukkende til udlandet og har derfor kun et lille salg i Danmark. Vi har dog, efter meget positiv omtale i medierne, et betydeligt opkøb fra private og er meget glade for det.
Hvert år sælger vi mere end 2000 køretøjer, og vi har hele tiden 50-70 biler eller varevogne til salg på vores online auktion samt mange flere på lager. Det betyder, at vi hele tiden er på udkig efter brugte biler i Danmark, som er egnet til eksport og du er altid velkommen til at få et bud på din brugte bil, eller rådgivning i, hvad der er det bedste at gøre i din salgssituation. Vi råder altid til, at få et bud fra en nybilsforhandler, en brugtvognsforhandler og en eksportør, for at have været hele vejen rundt.
De senere år er YUPEX også begyndt at hjælpe danske kunder med at importere biler fra udlandet, oftest fra Tyskland. Det er et voksende marked og i forlængelse af et stort kendskab til det danske afgiftssystem, samt status som godkendt selvanmelder ved SKAT, kan YUPEX hurtigt få kundens bil ud på de danske veje.
YUPEX hjælper både private, større danske bilforhandlere samt leasingselskaber med deres bilimport.
YUPEX har i øjeblikket seksten ansatte med forskellige profiler. De er som udgangspunkt fordelt på indkøbere, afgiftsberegnere, bogholderi, serviceassistenter og lastbilchauffører.
Vi holder til i Hasselager, syd for Aarhus. Nær E45, afkørsel 29.